Om Espergærde eSport

Espergærde eSport er en eSports forening der hører til i Espergærde. Foreningen går også under forkortelsen “ESP Esport”. Dette skyldes primært at der på vores “Online pro” hold er udenlandske spillere der har valgt at støtte foreningen og spille på vores bedste hold. Man kender måske også andre forkortelser som E-Sport, Esport, Esports.

Foreningen er startet i november 2020 og Flyttede ind i lokalerne i oktober 2021 på Espergærde bibliotek 
Foreningen blev startet eftersom der virkelig manglede en eSport forening i Espergærde og omegn.  Så hvis du Elsker Gaming, og bor i Nordsjælland, så kig forbi Nordsjælland bedste Esportsforening

Magnus Møller - Bestyrelsesformand

Mit Navn er Magnus Møller. Jeg er 21 år og opvokset i Espergærde. Jeg har valgt at starte denne eSport forening i Espergærde eftersom der mangler en eSportsforening i nærområdet der kan skabe trygge rammer for alle de børn og unge der sidder og spiller computer i nærområdet. Samt forbedre dem til det spil de bruger ufattelig mange timer på at selvtræne. Jeg har selv spillet på Semi-Professionelt niveau i League of Legends. Dette har jeg gjort i snart 4 år og gør stadig.
eSport er noget der har fyldt rigtigt meget i mit liv. Da jeg var yngre ville jeg havde ønsket der var en eSport klub, så man kunne gå til eSport - ligesom man går til fodbold eller andet. Til dagligt er jeg vikar på de 4 skoler i eSpergærde, hvilket gør det muligt for mig at bruge utrolig meget tid på denne forening. Derudover er jeg omgivet af fantastiske børn og unge i Espergærde som jeg håber at se i denne eSport forening.

Vores trænere

Fortnite - Træner | Lars Bach

Mit navn er Lars, jeg er 41 år gammel og bor på pigevejene i Espergærde. Min søn Samuel går til e-sport om torsdagen, og så træner jeg selv fredagsholdet. Jeg spiller casual Fortnite, og har en god forståelse af spillets dynamik. Mine 3 vigtigste dyder ifht. eSport generelt er: Gensidig respekt / Sammenhold / Fokus. Mine træninger skal være først og fremmest være sjove, og dernæst har jeg fokus på at skabe helstøbte spillere, så vi vil bruge tid på at træne hver enkelt spillers svage sider, så alle føler at de udvikler sig og bliver bedre. Til dagligt arbejder jeg med e-handel og markedsføring hos et tøjfirma i Kvistgård. Jeg glæder mig til at møde dig og dit barn på Fortnite 5 hver fredag!

Valorant / Nybegynder - Træner | Aksel

Jeg hedder Aksel, er 18 år og går på EG. Siden jeg har kunnet holde en kontroller har jeg gamet alle mulige spil. I de sidste 10 år har CSGO fyldt rigtigt meget, hvor jeg blandt andet har spillet på konkurrence hold. Det har givet mig en god forståelse af game play, taktik og team kommunikation i spil, samt kunsten at gøre sig umage for at nå sine mål. Det er noget jeg gerne vil give videre til de helt unge spillere. Udover over konkurrence, så har jeg også brugt gaming som hygge, samvær og sjov med vennerne og det er også noget vi skal dyrke på mine hold. Jeg glæder mig til at møde dig og dit barn på Nybegynder 1,2 & 3 Samt Valorant 1

League of Legends - Træner | Mads

Jeg hedder mads, er 28 år og elsker gaming og esport. Til hverdag arbejder jeg i entreprenør faget og genstarter på uddannelse i offentligt administration igen til februar. Jeg har været i Sørby esport i over et år hvor jeg hjalp deres main hold i league of legends. Derudover har jeg været i ESP i over et halvt år nu, hvor jeg både har managed og coached main holdet. Jeg er en stille, rolig og ærlig person, som forventer at folk er her fordi de ønsker at være her og fordi de er interesseret i at lære. Jeg underviser både i hvordan man indlærer og hvordan man spiller spillet league of legends. Jeg glæder mig til at se jer på holdet League of Legends 1.

Referat af Generalforsamling

 

Næste generalforsamling er: 15. Feb 17:00 i havestuen

 

Med venlig hilsen
bestyrelsen

Fortnite - Træner | Jonas Heidemann

Jeg hedder Jonas, er 26 år gammel og kommer fra Fredensborg. Til dagligt bruger jeg det meste af min tid på at læse samfundsvidenskab på universitetet. I fritiden har jeg altid elsket at spille spil med mine venner, og konkurrere med dem. Jeg har altid været et stort konkurrencemenneske og spiller også dermed primært med det formål at blive bedre. Det er også derfor jeg har søgt in som træner i. Jeg ville gerne prøve kræfter med noget nyt, og når jeg samtidig fik muligheden for at beskæftige mig med min hobby, og passion, lå jobbet lige til højrebenet. Derudover har jeg været med til Word Cup i Fortnite i sæson 1. Jeg glæder mig til at møde dig og dit barn på Fortnite 1, 3 & 4.

Nybegynder - Træner | Laila Møller

Jeg hedder Laila, er 53 år gammel og kommer fra Espergærde. Til dagligt arbejder jeg som støttepædagog på Tipperupskolen, hvor jeg har arbejdet med Diabetikere samt børn med diagnoser i mange år. Jeg er træner på Nybegynder holdene fordi jeg elsker at lærer børn nogle gode vaner og se dem være sociale sammen. Derfor byder mine hold på mange sociale aktiviteter, en masse hygge og gode vaner som at sige "tak for i dag" og mere. For mig handler eSport om at alle skal være med og have det sjovt, derfor går vi meget op i at tale pænt, lavt og have det sjovt. Jeg glæder mig til at møde dig og dit barn på Nybegynder holdene 1, 2 & 3

Fortnite - Træner | Søren

Jeg hedder Søren og er 51 år og bor i Mørdrup i Espergærde. Jeg er aktiv i foreningslivet i Espergærde og har været en del af det i snart 20 år. Jeg spiller ikke selv Fortnite, men har en søn der spiller på højt niveau, og har derfor kendskab til og forståelse for spillet. På mine hold skal det være sjovt og hyggeligt at spille og vi vil fokusere på den sociale del af eSport. Vi vil samtidig sørge for et miljø, hvor det er muligt at blive bedre til Fortnite, ved at lære fra hinanden. Til dagligt arbejder jeg i Birkerød, med industriel inspektion. Søren underviser til dagligt vores "Fortnite hold 2" hver tirsdag 17-19, det gør han sammen med hjælpetræner Valdemar der står for det tekniske og udførelse i selve spillet. De glæder sig begge til at møde dig og dit barn på Fortnite 2.