Medlemstallene stiger i vejret for Espergærde eSport for 3. år i trækMedlemstal

Vi er stolte over de medlemstal, der i dag er blevet offentliggjort. Vi er nu landets andenstørste esportsforening og en klart dominerende spiller i Fortnite med over dobbelt så mange Fortnite-spillere som den næststørste.

Men det er ikke kun på esportslisten, at vi blomstrer. Tager man et kig på Helsingør Kommunens liste over foreninger, ligger vi også rigtig pænt til.

Ud af alle foreningerne i kommunen ligger vi på en syvendeplads, hvad angår børn under 18 år, med den fjerdestørste vækst i 2023. Nu hvor vi alligevel taler om vækst, kan vi også meddele, at vi både i 2022 og 2023 var den klart hurtigst voksende esportsforening, og det er vi stolte af.

Selvom det er antallet af medlemmer, der afgør, hvorvidt Espergærde eSport er en succes, mener vi alligevel, vi kan være stolte. Medlemstallene fra da vi startede har været:

2021: 12
2022: 169
2023: 264

Derudover kan vi allerede nu meddele, at på trods af, at vi kun er i april måned, har vi allerede overgået medlemstallet fra 2023! Med andre ord… det går sgu meget godt!