Flere medlemmer, betyder flere niveauer!
Vores Fortnite-afdeling har de seneste år vokset... og vokset... Det betyder, at vi nu tilføjer 2 nye niveauer, der skal sikre bedre fordeling for bredden, mere gennemsigtighed for oprykning og mere eksklusivitet for eliten!
Nye niveauer
Vores nuværende niveauer i fortnite kommer til at se således ud:
Dette niveau er for meget få, udvalgte spillere og repræsenterer vores højeste niveau. Det er kun for personer, der er blandt de bedste i Danmark. Her er fokus på at sikre toppræstationer i nationale og internationale konkurrencer. Dette er de kommende "Pros".
På dette niveau bliver man signet med en spillerkontrakt. Spillere på Elite repræsenterer klubben både indadtil og udadtil, og der stilles høje krav til niveau, opførsel og resultater. Der er kun 6 pladser på holdet, hvilket betyder man kan blive "slået af".
Dette niveau er for spillere, der allerede er blandt de bedste. Fokus på holdet er at forblive konsistent og hæve både top- og bundniveauet for spilleren. Der er kun 1 hold, så konkurrencen er høj. Målet for spillerne er at kvalificere sig til Elite-niveau. Bemærk dette er det højeste niveau man kan tilmelde sig i Espergærde Esport, da det ikke er muligt at tilmelde sig Elite eller Academy.
Dette niveau er for dem, der har motivation for at lære og allerede har et højt niveau. Træningen vil være meget spilteknisk med fokus på at "blive pro". Der kan forekomme lektier og forventninger om at opfylde visse krav. Kan også betegnes som "Meget øvet".
Dette niveau er for dem, der ønsker at blive bedre til Fortnite. Træningen er struktureret og har fokus på læring, spillerne her er typisk yngre og har en lavere færdighedsgrad men stor motivation for at forbedre sig. Kan også betegnes som "øvet".
Dette er et hyggehold, hvor fokus er på det sociale. Der vil naturligvis være læring, men der er ingen tvang for læring. Det er mere frit spil og sjov leg. I Fortnite hvor man kan få hjælp til de basale ting. Kan også betegnes som "let øvet/ny i spillet".